Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•180
mellem Rigerne paa et i Stockholm udgivet Kart
kuu «antydedes ved en fin, næsten umærkelig Linje. >
— Naturligvis fulgte man alt, der kunde tyde paa
en Tilnærmelse fra norsk Side med en ligesaa anstrængt
Opmærksomhed. Den militære Musik havde paa en
Tid ikke spillet «den kronede Nationalsang», et
«Rygte» fortalte, at visse Officerer havde forbudt
dens Afsyngelse inden sine Korpser, og Højesteret
havde endogsaa vovet at krænke Nationen i den
Grad, at den havde kaldt Sangen «den saakaldte
Nationalsang.» Her maatte naturligvis «stikke Politik
under.» «Vil man maaske undergrave vor
Nationalitet i Haab om derved at fremme det (for
Fædrelandet og Unionen) sørgelige og saa længe truende
Amalgamationsvæsen og derfor bringe alt, hvad der
vedligeholder den (Nationalsang, Konstitutionsfest
o. s. v.) ud af Minde og ud af Folkets Aand og
Hjerte. Ye hver Nordmand, som vilde forraade sit
Fædreland ved at fremme sligt Maal».*
Der var, som bekjendt, virkelig Svenskere, der
opfattede Foreningen paa en for Norge mindre
gunstig Maade, og dette i Forening med Karl Johans
ligesaa bekjendte Unionspolitik bidrog i høj Grad
til at forøge det berettigede saavel i Frygten som
i Oppositionen. Herom vare allerede dengang alle
saavel Norskhedsmænd som Ikke-Norskhedsmænd
enige, men heller ikke her skulde Enigheden være
* Se „Folkebladet," passim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
