Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•236
Det var et Spil, som du ed:
det klang som vred Mands Ord,
som Hug af staalsat Bile,
og som Næveslag i Bord.
Det jubled, og det hulked
i den skumle Kjælderhal,
da Slaattens Toner endte
med et rungende Mandefald.
Skjønt Strofen er den samme, er der dog’
hellangt mere Kraft og Energi i Tonefaldet.
Da Welhaven i 1845 havde udgivet sine «Nyere
Digte», indtraadte der et Vendepunkt i Moes
digteriske Udvikling. Disse Digte bragte ham nemlig
til helt at forlade Winther for at slutte sig til
AVelhaven. Ved første Øjekast synes det
besynderligt, at en saa gjennemreflekteret,
Digterindividualitet som Welhaven skulde formaa at øve nogen
Indflydelse paa den umiddelbare og barnlige Moe; men
det besynderlige heri vil svinde bort, og man vil
finde det ganske naturligt, naar man blot vil lægge
Mærke til, hvilke Sider af Welhavens Digtning det
er, der faar Indflydelse paa ham. Ligesom han
nemlig blev uberørt af Winthers lidenskabelige
Erotik, saaledes gaar hele Welhavens snart satiriske,
snart elegiske Reflektionslyrik forbi liam uden at
afsætte sig det mindste Spor. Welhavens første
Digtsamling (1839), hvori denne Side af hans
Digtning omtrent er eneherskende, har derfor ikke øvet
nogensomhelst Indflydelse paa Moes Digte. Men
«Nyere Digte« indeholder et andet Element, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
