Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•246
med dens lidenskabelige Pathos og storslagne,
dristige Billeder. Det er den lille Gjenstand, der
egner sig til at behandles i en Fonn som denne,
og den Art af Lyrik, en saadan Digter føier sig
hjemme i, er ikke den store, brusende Ode, men den
fine, lille Sang. Her staar vi netop paa Moes
Omraade: den lille, fordringsløse Gjenstand er hans
Specialitet. En Sæterjente, der sidder alene paa
Sæteren en Søndagmorgen, inspirerer ham til at
skrive et af sine smukkeste Digte (I, 61), en gammel
affældig Bjørnehund er Helten i et Digt, der
indtager tre Sider i den nye Udgave (I, 385), og om
en liden Markblomst har han digtet de to dejlige
Strofer, der aabner hans Sang for Nordens Kvinde
(I, 46). Det er derfor naturligt og let forklarligt,
at en saa stor Del af Moes Digte er Lejlighedsdigte,
og at enkelte af hans allerbedste Digte tilhører
denne Gruppe; thi «Lejligheden», det er netop en
saadan lille Gjenstand, der kan inspirere Moes Muse
og bringe hende til at udfolde sine allerelskværdigste
og mest karakteristiske Egenskaber.
Smukkest og ejendommeligst fremtræder dog
denne Kjærlighed til det smaa og fordringsløse,
hvor Moe besynger det barnlige, hvad enten det er
det virkelige Barn. eller det voxne Barn,
Alnius-manden, han dvæler ved. Spørger man, hvad det
er. som gjør «Løvsprætstid» til et af hans
ejendommeligste Digte, maa Svaret blive, at det er
hans Hævden af Almuens smukke og barnlige Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
