Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•247
fatning i Modsætning til de dannede Klassers mere
raffinerede Betragtningsmaade, og det er netop den
samme Ejendommelighed, som bevirker, at et i
formel Henseende saa fuldstændig winthersk Digt
som «Truls og Inger» (I, 111) dog er saa uligt
Winthers og saa ligt Moes bedste Digte. I
Linjerne :
Hun kan ej tælle Draaber,
Ej Pulver ryste ud —
Den Drik, hun ved mod Døden,
Hun lærte af sin Gud —
ligger Digtets Kjærnepunkt, thi det er let at indse,
at Moe har skrevet dette Digt for at vise, livor
langt smukkere Bonden tænker ved sine kjæres
Sygeleje end vi, der sætter vor Lid til Videnskaben,
repræsenteret af Læger, Draaber og Pulvere. Denne
Kjærlighed til det barnlige ved Almuens
Tænkemaade og Liv gaar igjennem flere af Moes bedste
Digte: «SæterjentensSøndag», «Aftenstemning» o.s.v.
Den barnlige Enfoldighed, saaledes som den
aabenbarer sig hos Barnet, skildres og prises ligeledes i
en Række Digte som «Hvem skal løfte mig op»
(I, 246), «Gud har gjemt det» (I, 243) og «En
Hjælper» (I, 257), og i det første af disse Digte
heder det udtrykkelig:
Hvad Ord der ofte ligger paa
De søde Barnemunde —
Ja, Enfold kan dog højest naa
Og aller dybest bunde! (I, 249).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
