Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•303
Sorg, tilsidst havde begyndt at nære et Slags
Uvil-lie mod de lykkelige, havde begyndt at ringeagte
dem, hvis Sjæl Sorgen ikke havde uddybet saaledes,
som den havde gjort det med hende. For os, der
ikke recenserer Værket, men kun stræber at forstaa
det SDm et Udtryk for en ejendommelig Personlighed
og dennes ejendommelige Stemning, forvandler disse
Fejl sig til interessante og lærerige Træk.
I Fortællingen drager hun tilfelts mod den
gamle umoralske Opfatning af Ægteskabet som
«Kvindens Brødstudium», denne hule Lære, der gaar ud
paa, at da det næsten aldrig falder i en Kvindes
Lod at ægte den, hun elsker, og da det dog er
hendes Bestemmelse at ægte nogen, eftersom den
ugifte Stand er den allersørgeligste, saa bør
hun tage den første den bedste nogenlunde
antagelige Aspirant, der melder sig. * Mod denne Lære
hævder hun, at alle Forbindelser, der grundes, uden
at den kvindelige Følelse er taget med paa Raad,
er og maa være ulykkelige, og at kun de, der
bygges paa Kjærlighed kan være lykkelige,
men da hun er enig med Repræsentanterne
for den Opfatning, hun bekjæmper, i. at det næsten
aldrig falder i en Kvindes Lod at ægte den, hun
elsker, og da hun desuden deler den Anskuelse, at
den ugifte Staad er meget sørgelig, synes
Resultatet kun at blive det fortvivlet triste, at for en
* Amtmandens Døttre I., 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
