Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•304
Kvinde gives der i de fleste Tilfælde ingen Lykke
at opnaa under vore Forhold. Og i Kraft af denne
merke, fortvivlede Betragtningsmaade lader
For-. fatterinden alle Bogens Kvinder gaa tilgrunde; selv
Sofie, der allerede holder Lykken i sine Hænder,
faar derfor ikke Lov at beholde den, men taber
den paa Grund af en Række ubetydelige og
tilfældige Omstændigheder.
Der er altsaa to Præmisser, hvorpaa dette
sørgelige Resultat er bygget. Den ene (at det
næsten aldrig falder i en Kvindes Lod at ægte den,
huu elsker) er en Overdrivelse, der finder sin
direkte Forklaring i Forfatterindens mørke
Sindsstemning. Den anden (at den ugifte Stand er meget
sørgelig) bunder i hendes Syn paa Kvindesagen.
Hun, der paa Grund af sit Naturel hadede
Ensomheden og Forladtheden som en Ulykke, kunde ikke
naa frem til den eneste Mulighed for en Forbedring
i Forholdet mellem de to Kjøn: Kvindens
fuldstændige Ligestillen (vel at mærke ikke Lighed) med
Manden. «Dette springer langt ud over vore
Ønsker», lader hun Margrethe skrive om George Sands
Hævden af denne Ide, idet virker kun frastødende.
Nej — det forstaar vi ikke. Til evige Tider maa
Manden blive vor naturlige Støtte og Beskytter.
Ve den, der maa undvære denne Støtte, og ve
enhver, der tror at kunne undvære den. Hos os er
Ægteskabet den eneste Havn og Frelse.» * Men
* „Amtmandens Døttre" I, Side 158.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
