Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pligten til at være lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
me rn 4 MR
9)
kube, for det Tilfælde han skulde støde paa en Bi-
sværm. Hør i Modsætning dertil, hvad Hearne be-
retter fra sin Rejse til Kobbermine-Flodens Munding.
Nogle Dage efter at Ekspeditionen havde begivet sig
paa Vej, blev den overfaldet af Indianere, som røvede
største Delen af. hvad den førte med sig. Alt, hvad
Hearne siger i den Anledning, er følgende: »Saasom
vor Bagage paa den Maade var blevet betydeligt
lettere, syntes den næste Dagsrejse os langt behageligere.«
Saa er der jo endelig ogsaa dét at mærke sig, at
meget, der ser ud som ondt, er i Grunden fordækt
Lykke. Man skynder sig at jamre over Uheld, inden
man endnu har set Uheldet rigtig efter, og man over-
’ser den Velsignelse, som maaske ligger skjult i det.
»Hvad er egenlig det onde?« spørger Helps. »Man
tror jo nok, at Lidelser og Prøvelser kan tjene til et
Menneskes Bedste, men man vil nødig indrømme, at
de i og for sig kan være et Gode. De er imidlertid
Kundskab, — og hvordan ellers skal vel den kunne er-
hverves, siden vi jo ikke er Guder og ikke kan faa
Viden undtagen gennem Erfaring. Alt, hvad der sker,
er godt, der gives intet ondt, ialfald ikke i den Forstand,
hvori man plejer at tage Ordet.«’ . . . Saa meget er
da under alle Omstændigheder vist, at »Dalen lader
Bakken træde stærkest frem« (Baco), og at »for at
sætte Pris paa de store Goder maa man have prøvet
de smaa Onder« (Rousseau).
»Sorg vendes let til Lykke,« sagde ogsaa Seneca,
»og Vejen til store Sejre gaar stundom gennem store
Nederlag.« Helmholtz, en af vor Tids berømteste
Naturforskere, kan takke en haard Sygdom for sin
videnskabelige Karriére. I Sommerférien 1841 fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
