Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pligten til at være lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
None
13
Tropernes underfulde Yppighed; nu Solnedgangens
Glans, nu igen Stormens Majestæt. Vi kan ikke
tænke os noget bedre eller mere fuldendt end dét,
som vi hver Time har omkring os; og vor Opfattelses-
evne er saaledes, at vi kan nyde alt dette Forskellig-
artede. Men er der sørget rigeligt for Sansernes
Glæde, saa er de andre Elementer i vort sammensatte
Væsen dog ikke derfor kommet til kort. Maa ikke
den, der har fornummet Pustet af en fyrig Indbild-
ningskrafts jublende Opvaagnen eller som har kastet
et Blik ind til Tankeverdenens Undere, maa ikke han
tilstaa, at Menneskets Intelligens er blevet fuldt saa
naadigt tilgodegjort som dets Sanser? Og hver den, der har
kendt til Kærligheden, hvorledes den gryer og bringer
unævnelig Fryd, har ikke han havt Grund til at takke
Gud for en Gave, som i Sandhed »overgaar al For-
stand«? Om vi saa anstrengte os af al vor Magt for
at forestille os en Skaber, der kun var betænkt paa at
skaffe sine kære Børn Glæder og atter Glæder, — vi
vilde ikke være i Stand til at udtænke blot en eneste
Art Lykke, som ikke allerede findes i Verden&).«
+) Greg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
