Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Lykken ved at gøre sin Pligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II. Lykken ved at gøre sin Pligt.
Vi bør hverken selv forestille os eller faa andre
til at forestille sig Pligten som en alvorsfuld og streng
Skolemesterske. Den er langt snarere en øm og kærlig
Moder, der altid er beredt til at skærme os mod Sorg
og Bekymring og til at lede os ad Fredens Vej.
At skille sig ud fra Samkvem med Menneskene
er for det meste enstydigt med at føre en trist og
selvsyg Tilværelse. Det er vor Pligt at søge at gøre
os nyttige og derigennem at give vort Liv Indhold og
at holde det tilnærmelsesvis frit for Kummer. Men...
hvorledes skal vi kunne fylde Livet med Bevægelse,
Arbejde, Interesser, og saa alligevel gjenne Bekymringer
ude?
Mange store Mænd har lidt Skibbrud under det
Forsøg. »Antonius søgte Lykken i Kærlighed, Brutus
i Berømmelse, Cæsar i Magt: den første fandt Skændsel
den anden Lede, den tredje Utaknemlighed; alle gik
de under.« Ogsaa Rigdom bringer ofte Fare, Møje,
Fristelser; man maa være paa sin Post, hvis man vil
bevare den, — om den saa end paa den anden Side,
forstandigt anvendt, ganske vist kan yde mangen Be-
hagelighed.
Hvordan skal man da naa’ det store Maal? Ja,
»hvad kan lede et Menneske ret?« siger Mark Aurel.
»Det kan ét og kun et eneste, — Filosofi. Og hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
