- Project Runeberg -  Livets glæder /
30

(1892) [MARC] Author: John Lubbock Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lovtale over Bøger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hellere kalde det: det interessanteste. Thi det har
ført frem for os en lang Række Opgaver, som lægger
Beslag paa vor Opmærksomhed, vor Skarpsindighed,
vor Virkelyst; og samtidig har det aaabnet os den
videst mulige Adgang til at erhverve os Kundskaber,
der sætter os i Stand til at løse disse Opgaver under
mere almen Deltagelse og med ringere Risiko, end
man desværre vilde have kunnet tidligere.

Cicero sagde, at et Værelse uden Bøger var som
en Krop uden Sjæl. Man behøver forresten ikke at
være »Filosof« for at holde af at læse. At læse er
jo ikke nødvendigvis enstydigt med at »studere«. »Jeg
lægger Hovedvægten,« skriver Harrison (i sin
fortræffelige Afhandling om Valg af Lekture), »paa de
poetiske, de sindsbevægende Bøger: de er vigtigst i
det daglige Liv.«

Den berømte Historiker Macaulay raadede over
alt, hvad Rigdom og Berømmelse, Rang og Talent
kan forskaffe, og han sagde alligevel, at han skyldte
Bøger sine lykkeligste Timer. Hans Biograf,
Trevelyan, mener, at »hvad Macaulay følte for alle
Fortidens store Aander, vilde kun han selv have kunnet
give et fyldestgørende Udtryk. Han plejede at sige,
at han stod i en uendelig Gæld til dem: de viste
ham Vej til Sandheden, de fyldte hans Sjæl med ædle
og skønne Billeder, de stod ham bi under alle Livets
Omskiftelser: trøstede ham, naar han var bedrøvet,
plejede ham, naar han var syg, holdt ham med
Selskab, naar han var ene, som trofaste gamle Venner,
der aldrig spillede fremmede eller krænkede, men som
var ens og uforanderlige under Rigdom og Fattigdom,
under Berømthed og Ubemærkethed. Og uagtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 5 20:48:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livglaed/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free