Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tidens Værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Menneskene Tiden: der fattes dem ikke Tid, men
Vilje til at udbytte den. At have megen Tid til sin
Raadighed giver blot den Fordel, at man kan vælge
sin Virksomhed efter sin Tilbøjelighed; det medfører
ingen Forret til at være ørkesløs. Overalt skal vi
ikke dømmes efter det Maal af Tid, vi har, men efter
Maaden, hvorpaa vi anvender vor Tid.
Slaa Cirklen lille, slaa den stor,
Naar blot Du slaar den rund og net!
Lev kort, lev længe paa vor Jord,
Men se, at Du kan leve ret”)!
»Ørkesløshed,« mente Jeremy Taylor, »er den værste
Slags Ødselhed, der findes. Thi den kaster ud ad
Vinduet hvad der er uvurdérligt i Øjeblikket og uer-
statteligt i Fremtiden; hverken Kunst eller Natur for-
maar at skaffe det tilbage.«
»Kun et ringe Antal Puls-Slag er blevet beskaaret
os til en afvekslende, farverig Tilværelse,« siger Pater:
»hvorledes skal vi, inden de er forbi, faa fornummet
alt det meget, som byder sig frem for den fint udvik-
lede Sans? Hvordan skal vi bære os ad med at fare
hurtigt fra Punkt til Punkt og dog bestandig være
tilstede i det Brændpunkt, hvor de fleste Livets
Kræfter forener sig til kraftigst Virksomhed? At
brænde bestandig med en Ild saa varm og ren som
ædle Stenes, at holde altid Begejstringen vaagen i sig,
— det er Lykke og Fremgang i Livet. Tilbagegang
derimod er det at lægge sig Vaner til, thi Vanen er
et Forhold til det stivnede, det døde ... Da alt lige-
+) Waller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
