Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tidens Værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
som smelter bort under vore Fødder, bør vi søge at
pleje i os en eller anden ophøjet Lidenskab, en eller
anden videnskabelig Interesse, som kan udvide vor
Synskreds og i det mindste for en Stund gøre vor
Aand fri.«
Den bekendte Lord Chesterfield synes mig ikke
just overalt at være en anbefalelsesværdig Raadgiver,
men i de Raad, han giver sin Søn angaaende Tiden,
er der unægtelig megen Klogskab. »Saa mange Øje-
blikke Du spilder,« siger hån, »saa mange indre og
ydre Fordele forspilder Du; omvendt — ligesåa megen
Tid Du anvender godt, ligesaa megen Kapital har Du
forstandig sat ud til høj Rente.« Og et andet Sted:
»Ufatteligt, at nogen kan sløse bort i fuldstændig
Lediggang var det saa kun ét eneste Øjeblik af den
bitte Smule Tid, der er forundt os at leve i. Lær at
erkende, hvad Tiden virkelig er værd; grib, hold fast,
nyd hvert eneste Sekund!« . . . Det er ganske det
samme, Goethe indprenter i Faust, at nemlig den, der
véd at gribe Øjeblikket, er en Mand!
»Jeg kommer til at tænke paa et satirisk Digt,«
skriver Hillard, »hvori Djævlen er fremstillet som
en, der fisker efter Mennesker. Han har Madding
efter enhvers Smag, til de forskelligste Temperamenter.
Men, staar der såa, blandt Lediggængerne faar han
hurtigst Bid, thi de snapper saamænd ogsaa efter den
bare Krog.«
»Menneskehjertet,« sagde Luther, »er som en
Møllesten i Møllen. Kast Hvede under, og Stenen
gaar rundt og knuser og maler Hveden til Mel! Kast
ingenting under, og Stenen bliver ved at male, men
den maler sig selv til Støv.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
