Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Hjemmets Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
… maar at fatte det. Og saa — glider den øvre Him-
mels dybe Blaa langsomt ud over det altsammen og |
breder sig i sim rene Glans; kun hist og her sløres
den af fine, bølgende Taager, indtil ogsaa. de løser sig
op og fortoner sig som Purpur og Guld &).«
Stundom staar unægtelig Himlen ikke blot »i
Farvers Glød«, den synes at »staa i Brand«. Men
om end saaledes Solopgange og Solnedgange er rigest
og mangfoldigst i deres Pragt, saa har man dog den
hele Dag igennem et vidunderligt Farvespil for Øje.
»Man. bliver underlig tilmode, naar man lægger
Mærke til, hvor lidet Folk interesserer sig for Himlen
oven over dem. Just hér har Naturen gjort mest for
at glæde os, belære os, nærme sig til os, og just hér
kommer vi den mindst i Møde. Der er ikke ét Øje-
blik alle vort Livs Dage igennem, hvor den ikke ruller
op for os Scene påa Scene, Billed påa Billed, Glans
påa Glans; efter den højeste, evige Skønheds Principer
fuldbyrder den sit Værk, og intet er vissere, end at
det sker til evig varende Glæde for osf).«
Al "denne Herlighed ophører ikke, fordi Dagen
dør. Jeg for min Part ialfald beklager den Vane,
som stænger Døren, såasnart det aftnes, ret som om
der nu ikke mere fandtes noget seværdigt derudenfor.
Hvad kan være skønnere end at se, hvorledes der i
Himlens Tag »bliver indlagt gyldne Knapper«, eller
hvorledes Maanen stille skrider hen gennem Natten i
sim lyse Sølvmors-Kjol’? Selv om man ikke vil sige
med Emerson, at »den, der ved Midnatstid ser den
fulde Maåane bryde frem fra Skyerne, han er — som
”) Ruskin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>