Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Hjemmets Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
fordum Erkeenglen — nærværende ved Verdens og
Lysets Skabelse«, saa »taler dog stedse Stjernerne et
dybsindigt Sprog til os alle: Himlens Kræfter er til
vor Raadighed, vi behøver blot at vende Blikket opad,
de har Raad og Trøst til os.« Thi, som Helps rigtigt
har sagt: »Stjernerne kan ikke blot vise os Vej over
vor lille Jords Vande, de kan ogsaa lyse for os og
lede os over vort oprørte Sinds natdunkle Hav.«
Du skønne Nat!
Din stille Luft har Duggens kølige Friskhed,
Og mgen Sky, ej mindste Taage pletter
Din blanke Himmels æther-rene Klarhed.
Tavs skrider Maanen i sit gyldne Skrud
Hen over Hvalvets mørkblaa Bue.
Og i det milde Lys
Saa saligt Jorden hviler,
Mens Hav og Himmel mødes ...
Du skønne Nat”)!
Mig har det aldrig undret, at som der var Sol-
Tilbedere, saadan var der ogsaa Folk, der tilbad Maanen.
Naa men til syvende og sidst, — Hjemmets
bedste Glæder er da de indendørs, ikke de udendørs.
»Den Mand,« siger Emerson, »for hvem hans egen
Køkkenklokkes Klingren og hans egen Kåkkelovns
Buldren er den allerdejligste Musik, han kender Kilder
ti Trøst, som andre ingen Anelse hår om ...« Thi
vi elsker jo ikke Ildens Knittren eller Uhrets Dikken
i og for sig, men af Hensyn til de Forestillinger, der
knytter sig til dem.
Det er dog ikke såa meget »Kakkelovns-Ild og den
") Efter Southey.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
