Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Hjemmets Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
har man en trist Antydning om, hvorledes Forholdet
maa have været tidligere.
Jeg har i min Bog »Om Civilisationens Oprin-
delse« meddelt en Mængde Eksempler, som godtgør,
hvor forsvindende en Rolle Familiefølelsen spiller i de
Vildes Liv. De nordamerikanske Algonquin-Indianere
har saaledes intet Ord i deres Sprog, som betyder
»Kærlighed«; da Missionærerne skulde oversætte Biblen
for dem, maatte de opfinde et Udtryk for Begrebet.
Men tænk engang, hvilket Liv og hvilket Sprog uden
Kærlighed !
Og såa er maaske endda alligevel, i Samlivet mellem
Mand og Kvinde, den Vildes raa Lidenskab at fore-
trække for hin kolde Beregning, der lig den fortryllede
Fafners Skat altid drager Ulykke efter sig . . . I det
store finske Digt Kalevala smeder den guddommelige
Smed Ilmarinnen en Brud af Guld øg Sølv til Waina-
moinen. Denne er i Begyndelsen saare glad over at
have faaet saa velstaaende en Hustru, men det varer
ikke længe, før han finder hende uudholdelig kold:
trods Pelsværk og Heden fra Ildstedet gyser det igen-
nem håm, såa ofte han rører ved hende.
Vi lider dog hyppigst og mest — ikke af egenlig
Kulde, men af taabeligt Kiv om Bagateller og af Ord,
som falder os ud af Munden, som tankeløst efter-
plapres, og som forandret Sammenhæng og Tonefald
giver en giftig Braad. Hvor vilde ikke den Kærlig-
hed, som tror alt og haaber alt og tilgiver alt, kunne
jævne Livets Vej for os, hvor vilde den ikke kunne
øge Hjemmets Lykke! Vort Hjem bør være som en
Havn, i hvilken vi søger ind fra Stormene og Farerne
derude i Verden. Men skal det kunne blive saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
