- Project Runeberg -  Livet i den gamle Verden / Første Deel. Schweits /
17

(1861-1862) [MARC] Author: Fredrika Bremer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i7

«ved, see deres straalende Jispaladser, høre deres Strøm-
mes Brusen. Om nogle Timer kunde jeg vcere i
Thnn og Interlaken, Oberlandets Hjerte. Jeg " havde
sengang før været i Bem. Da var jeg ung, men fan-
-gen, som Fugl i gyldne Bur. Nu var jeg gammel,
men fri, og — — Guddommelige Frihed!

Jeg reiste til Thun. sHar Du været i Thnn, seet
Thunersoen og dens Bredder? Har Du ikke det, saa
reis did, hvis det er Dig muligt; thi en mere for-
tryllende skjøn Kreds i ophøiet Stil gives der ikke paa
Tden skjønne Jord. Og Morgenen, hvor skjøn var og-
saa den, da jeg stod op med den unge Junisol og van-
Idrede langsmed den speilblanke Søes Bredderz først
op imod den lille Kirke, som paa en Bakke tilhoire for
Byen ligger saa venlig imellem løvrige Træer og fre-
kdelige Marker. Hver Grav var betegnet med en Blom-.
sterbusk —- de fleste vare Roser, — og af hver Blom-
sterbusk fremgik en Metalstang med en lille forgyldt
Stjerne paa Spidsen. Gravstjernerne lyste som Luer i
Isden opgaaende Sol. Dnggen laae i klare Perler paa
Lde duftende Roser. Hvor friskt, hvor fredeligt var Alt!
Jeg fortsatte min Vei langsmed Som paa den mod-
ssatte Bred til Byen. Den gik igjennem en naturlig
Park. Marken var i fuldt Flor, Blomsterne aabnede
sig, deres Stovtraade svaiede lystig i Morgenvinden
og de smaa fjersmykkede Damer tittede ud af Hu-
set. Det var stor Bryllupsfest. En skjøn Sommer-
fugh nys kommen ud as Puppen, sad med endnu vaade
Vinger paa et Blad; jeg tog den med i min Buket
og gik, indtil jeg blev hungrig og troet.2 Da vendte

Livet i den gamle Verden. l.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:37:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livigamle/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free