Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
skolde og mørke Skygger over Dalen, saa at der er
smorkere end andetsteds i Omegnen ved samme Tid.
Dalens Veherskerinde, den høie Jungsrau, saa statelig
at see til i Frastand, er her en høi og bredskuldret
Medusa, som synes rede til at sonderknuse sine Elskere.
Hu! jeg vil ikke leve her.
Men Hohblihls Skov midtpaa Jettekvinden er skjøn,
og Udsigten fra dens Høidepunkter er beromt. Jeg
foretager der en Morgenpromenade og Opdagelsesreise
forvilder mig grundig i. dens Gange, som endnu ere
tildcekkede af Vinterlovet, kan ikke opdage et eneste
Høidepunkt, som giver mig fri Udsigt, ikke engang saa
megen, at jeg kan orientere mig i Omegnen, og faaer
intet Tiltalende at see, med Undtagelse af nogle aabne,
grønne Pladser, hvor smaa Sommerfugle i Tusindtal
sværme over Gronsvaeret som om de vare berusede af
Sol, Morgenluft og Blomsterduft. Saaledes er det
ikke med mig; fangen i Skovens Labyrinther gaaer jeg,
gaaer og gaaer, den ene Time efter den anden, sogende,
ikke mere Udsigt, men blot en Udgang, indtil jeg endelig,
efter mere end fire Timers Vandring, kommer udaf
Skoven og tilbage til Jnterlaken, saa trcet af at gaae
og lede i Solhede og gjennem Kratfkov, at det forekom
mig, som om jeg mindst var tresindstyve Aar gam-
mel, og jeg atter begyndte ,at nære Mistillid til mine
Kræfter til at fuldende den begyndte Reise. Der stod
et Badehus ved Aars Bred paa Veien til mit Hotel
—- »Schweizerhof.« Døren var halvt aaben. Tænk,
om jeg tog et Bad i Aar! Vel var Tiden til Vad-
ningen endnu ikke kommen, og Aars Vand er til alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
