- Project Runeberg -  Livet i den gamle Verden / Første Deel. Schweits /
25

(1861-1862) [MARC] Author: Fredrika Bremer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

Dalen bliver stedse snevrere, mørkere, odere« . . Jeg
føler mig mindre vel tilmode, men vedbliver dog at
vandre fremad. Det er rædselsfuldt, men det er stort,
kraftigt! Og mægtige Naturer udøve en mægtig Til-
trækningskraft, selv naar de slaae os med Rædsel. Aftenens
Skygger falde mørke over Dalen, da jeg, langt foran
mig i dens dunkle Dyb, seer en bred, graahvid, for-
færdelig Vandmasse, som buldrende styrter ned fra et
høit Bjerg. Den seer ud til at spærre Dalen. Nu
er det nok; jeg hilser Jettekvinden, den store Schma-
dribach — Lutschineflodens Moder — og vender om.
Hu, nei, her er ikke godt at være, og Titanernes Sel-
skab er bedre i Afstand end tætved for en ussel Dobeligl
Jeg er glad ved at træffe en lille tolvaarig Pige, der van-
drer samme Vei som jeg, og ved at kunne have hendes
Selskab underveis. Hun boede i en Hytte i Dalen. Om
Vinteren kniplede hun Kniplinger tilligemed sin Moder,
om Sommeren gik hun i Stole oppe paa Murrens
Bjerge. Hun var tækkelig, forstandig - og syntes til-
freds med sin Verden; hun kjendte ingen anden. J
det gode Steenbukkens Hotel følte jeg mig heelt lykke-
lig ved atter at være i civiliserede Omgivelser-, for-
friskede mig med en god Kop Thee og tiltraadte saa
Tilbagekjorslen til Juterlaken. Men paa Tilbageveien
ydede Titanerne mig et herligt Skue og jeg kunde ikke
uden glad Beundring drage bort fra deres Nærhed.
De store Aander, som forfærde, kunne ogsaa fortrylle.
I den nedgaaende Sols Straaler fremstod ·Alpernes
hvide Spidser og Sider i de prægtigste Farvenuancer.
Den høie Jungfrau klædte sig iRofenrodt, dens blaae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:37:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livigamle/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free