Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
,,Lausanne, ln jolje« ——— som det kaldes i en
gammel Vise og as mange as sine Elskere — oplystes
endnu venlig af den synkende Sol —- som alligevel
gik ned i mørke Skyer —- da jeg ankom til det mig
der beredte Hjem i M. la Harpes Pension ved den
skjønne Promenade Mont Benon. Farvespillet i Skyerne
vedvarede endnu, medens jeg as min forekommende Vært
og hans Hustru førtes omkring paa Terrassen, betrag-
tede Udsigten derfra over Alderne og Søen, og lyttede
til deres Skildring af dens Skjønhed i de klare Som-
mer- og Høstastener. Samme Udsigt havde jeg fra mit
lille Værelse og i Særdeleshed fra Steenterrassen der-
ndenfor. Der — i mit Værelse —- skrev jeg et Par
Dage senere:
Lausanne, d. 19de Juni.
Findes her Alper, en Jndsø, henrivende Vredder
og et muntert Liv paa dem? Jeg seer Intet uden
en tæt Taage. Lausanne »la jolioa har i tre Dage
siddet indsvøbt i en dryppende Regnkaabe, som indhyl-
ler Stad og Alt i Mnlm og Mørke. Koldt er det
ogsaa som hos os (i Sverig) i Oktober, og mit lille
Værelse, ret behageligt i smukt Veir, er mørkt som en
Kjelder, naar Solen er gjemt i Skyer. Og saadanne
Skyer! Jeg troer aldrig, jeg har seet dem saa
tykke. Sjæl og Legeme ligesom sammenkrympes i den
disede Omgivelse. Uden indre Sol er jeg imidlertid
ikke. Et Par nye Bekjendtskaber og nye Bøger op-
lyse min indre Verden og lade mig imellemstundes
glemme den ydres Mørke. Ad. Vinets Enke er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
