Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
sVlikJis og Klippestykier. Aars vilde Fald tiltage, jo
nærmere man kommer dens Udspring Paa -et Par —
Steder have de bortrevet Broerne, Folk ere i faldt Ar-
beide med at gjøre dem istand igjen; imidlertid hjælpe
de mig i min Væreftol over og gjennem de brusende
Bølger, jeg veed ikkeszret hvorledes og faaer inap Tid
til at blive svimmel. Nu og da møde vi Karavaner
as Herrer og Damer tilfods, tilhesl eller i Beerestole,
og disse Tog, med Vandringsmcendenes lange Alde-
stolie og Fruentimmernes slagrende Klæder og «Fl«or,
see sret maleriske ud, men ere mindre behagelige at møde
paa de stundom forfærdelig smalle Stier.ll Uagtet min
Tillid til mine Bæreres Sikkerhed, maatte jeg stundom
svimle, naar de pludselig svingede omkring-en Klippe
ved Randen as den Asgrund,— i hvilken Aar stormer
frem. Veiret, som har været—saa smukt om« Formid-
dagen, bliver om Eftermiddagen stormsuldt og koldt-
Skyerne sammenhobe sig over Vjergtinderne og Regn-
" deeabee falde. Stedse uvenligeke, stedse vildere bliver
Naturen. Ingen Menneskeboliger sees mere, ingen dyr-
ket Plet Jord, jasneppe nogen Jord. Fra den stenede
Grund smelter en Art Dvaergsyr sine hæslige, uforme-
lige Grene iveirete De sorkomme mig som Plante-
livets Nødraab. Rhododendron sindes dog i Mængde
paa de stenede Baller, men deres Vlomstringstid er
forbi. Fine,«smu-kke Bregner og nogle smaa gule og
hvide Blomster følge os endnu. Men Vinden bliver
stedse koldere, og — jeg veed ikke, hvorledes det kan
være —- Hjertet bliver stedse iungere i disse Omgivel-
ser, som minde om det Sørgeligste i Menneskelivet-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
