Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
stand, Ulykker tit nok hænde. Atter og atter møde vi
Karavaner af Neisende tilhest og tilfods. At dette ikke
skeer paa de smaleste og farligste Steder underveis, for-
hindre »Guiderne«, som med deres lange Alpestokke
gaae i Spidsen for Toget. Værre blev Stillingen,·
da paa et Sted as Stien imellem Afgrunden og Bjerg-
væggen en Ko uventet spærrede Veien for os. Den
staaer der ubevægelig, med denshornprhdede Pande vendt:
imod os, og synes at tænke ligesom jeg: »Hvorledes
skal det nu gaae? En af os maa tumle ned i Svæl-
get, thi forbi hinanden kunne vi ikke komme, det er
klart!« .Mine Porteurer indsaae det ogsaa, men tog rask
deres Veslutningz med Hænder og Fødder fik de den
skikkelige Ko til under Livsfare at vende om paa den
smale Sti, og den udgjorde nu min Fortrop, lige ind-
til en Udvidelse af Terrainet tillod den at gaae tilside»
hvilket skete med et Par Glædesspring, som jeg deelte
i mit Hjerte. ·
Vi ere nu i Kanton Wallis. Paa alle Sider skue
Sneemarker frem) men ogsaa indenfor dem grønne,
græsrige Flader. Paa en af disse, tæt inde ved Glet-
scheren, græsser en stor Hjord af Hornkvæg, vogtet af
en Hhrde og hans Hund. Meget lang forekom mig
denne Dagsreise i Kulde og Taage, og ·mere end een
Gang undrede jeg mig i Stilhed over, at man saa
letsindig kunde foretage den. Skumringen er allerede
falden paa, da vi komme til ,,la Furka« i saa tæt
Taage, at jeg Ingenting kan skjelne uden den høie
Pakke, til hvilken vi begive os hen, og det snee-
dækte Tag paa det lille Gjæstgiversted deroppe, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
