Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Om Aftenen kom min Ven og jeg ——— jeg husker
ikke ret i hvad Anledning —- paa Tale om den Carl-
vinske Pradestinationslcere, som flere af den reformeerte
Kirkes Lærere holde fast ved endnu den Dag idag. Men
Penchand er ikke derimellem, dertil er han for mild og
for oplyst. Han bemærkede nu, hvilken ringe Plads
denne Leere optager i den hellige Skrift i Sammen-
ligning med Frihedsloeren, dens Fordringer og Følgen
Dette forste, af Augustin og Calvin uddannede Dogma,
som det ·er let for den naturlige Retsfolelse at tilbage-
vise, har imidlertid sin Rod i den for Mennesketanker
hidtil uloste Vanskelighed at kunne forene Guds Al-
magt og Menneskenes Frihed. Vi talte herom, og
faa ——— blev vi tause. Det var blevet halvmprkt, og
i den stille Aften hørte man Intet uden de sagte Slag
af Bølgerne imod Bredden, ved hvilken vort Hotel
ligger. Vinduerne vare aabne; jeg lænede mig til Bin-
duesposten og saae ud i Egnen. Denne var ikke me-
get tiltalende. Mørke Skyer hang over Bjergene og
kastede sorte Skygger over den speilklare So. Navn-
lig laae der een Skygge saa sort, saa dyb, at selve
Vandets Glands forsvandt i den. Og spaa den fæste-
des uvilkaarlig mine Øine, medens jeg veemodig lyt-
tede til Bolgernes Skvnlpen imod Bredden. De syn-
tes drevne af en indre Uro, som den rolige Flade ikke
kjendte til, og jeg tænkte paa Spørgsmaalet-ce, de al-
tid tilbagevendende, de mørke, som fra Aarhundrede til
Aarhundrede rulle deres Bølger med samme Slag,
samme uloste Dissonantser imod Menneskets Bryst og
bringe dets Hjerte til at slaae —- urolig og bittert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
