Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
gede Folkehob, dens sorskjelligartede Fysiognomier, dens
Uro og Mumlen var et Maleri for sig, ikke uden Ju-
teresse at betragte.
Men nu lyder et Alpehorn med Trompetklang og«
tilkjendegiver, at Solen er gaaet ned,. at Optrinet er
forbi, og at man kan spise sin Aftensmad«. De hun-
drede Personer komme hurtig i Bevægelse og strømme
Alle som Een ned imod Hotellet. Snart -er det store
Bord der besat. Man spiser og drikker, snakker og
leer. Nogle Tyrolere holde Taffelmusik, spille, synge
og jodle. Jeg fortæredei Hast et Stykke Smorre-
brød og en Kop Thee, og skyndte mig da igjen ud og
op paa Toppen. Jeg vidste, at jeg nu skulde faae
noget usædvanlig Pragtfuldt at see —- Skuespillet efter
Solnedgangen. Og det var faa.
Den vestlige og sydlige Horisont flammede som en
Ring af den klareste Ild omkring den mørke Jord-,
hvis lavere Egne nu aldeles forsvandt sor Øiet
Mørke hvilede over Dybet. Men i Nord hævede sig
dunkle, truende Jettestikkelser, ligesom af den evige
Nats Hjem. Disse to Halvkredse, disse to Favne, Ly-
sets og Mørkets, som her omsluttede Jorden, Jorden med
al dens Lyst og al dens Kval, denne luende Dag, —
dette »Ginnungagap« — denne rugende, hemmeligheds- ’
fulde Nat — det var et Syn, hvis Virkning jeg
forgjæves vilde søge at beskrive. Det forekom mig,
at ikke stærke Hjerner vilde kunne blive svimle derved
—- sor bestandig.’ Menk Reisende, som elske det Stærke
i Farve sog Indtryk, raader jeg J til paa Rhigi ikke at
forsomnee Scenen - efter Solens Nedgang. Jeg til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
