Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
den gode Luft, ja —- den Hygge, jeg fandt i denne
Anstalt, hvor Paris’s Municipalbestyrelfe ved klog
Centralisation og Administration afhjcelper en stor Deel
af den fattige Befolknings Elendighed og gjør det saa
taalelig som muligt for dem, der ikke kunne hjælpes
ved den Pleie, der ydes dem. Mindst tiltalt følte jeg
mig ved de Fjolledes Forsamlingslokale —·— et stort
Loft, hvor de sad i Hundredtal, —— og de ulykkelige
Vildtvanvittiges smaa Celler syntes mig altfor meget at
ligne de Vare, hvor man gjemmer vilde Dyr; maaskee
kan det ikke vcere anderledes! Reenlighed herskede dog
ogsaa i disse. Men de haandfaste Kvindepersoner, som
bevogtede disse Ulykkelige af deres eget Kjøn, gav mig
liden Tillid til deres menneskelige Behandling. Der
var en stor Park, i hvilken de nu just spadserede eller
sad. Nogle hoppede vildt omkring de skjønne Træer,
Andre sloges. Det sagdes mig, at mange af de Kvinder,
som dandse paa quuai aux tleuks«, komme i denne
Afdeling. i
J andre Afdelinger gjorde det mig godt at see Op-
passerskernes muntre og venlige Væsen. »Vi troe,«
sagde en ung, vakker Pleierske til mig, »at det gjør de
Syge godt, at man er munter hos dem. De Stakler
have Sorg nok i deres Smerterl« — — Slwgninges
og Venners Besøg tillades, men kun en vis Tid af
Dagen. En Moder laae .der i sin Seng og vred sine
Hænder i Fortvivlelse, raabende paa sin Søn. Den
fastsatte sidste Time var snart forbi, og han — var
ikke kommen.
Det er en Nydelse at vende sig fra disse Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
