- Project Runeberg -  Livet i den gamle Verden / Første Deel. Schweits /
229

(1861-1862) [MARC] Author: Fredrika Bremer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229

og i det Øieblik, da disse Fremmede maae afreise, det.
synes mig ikke tilladeligt og ikke priseligt. J nær-
værende Tilfælde viste disse Herrer mig mine Kosserter,
lukkede saa Døren paa Skranken, indenfor hvilken de
befandt sig, og gik deres Vei. Jeg ventede en Stund,
og spurgte da en ung Herre, der var bleven ene tilbage
bag Difbiy hvorfor jeg ikke fik mine Sager; jeg skulde
samme Morgen reise med Dampbaaden til Montreux,
og jeg hørte den allerede give Signal til Asgang. Man
havde anmodet mig om at indsinde mig paa Kontoret
Klokken otte om Morgenen; nu var Klokken halvni og
— hvorfor gav man mig ikke, hvad der tilhørte mig? —-
Den unge Herre svarede mig ligegyldig, at »Herrerne
vare gaaede for at spise Frokostz de kom nok snart.« Jeg
ventede staaende (uden at man gav mig en Stol), meget
troet og høilig forundret over denne Opførsel. Bærre
tilmode var en stakkels Savoyard, hvis Vadscek var
indelukket indenfor samme Skranke som min Kosfert.
Han skulde denne Morgen reise tilbage til Savoyen,
hvor han havde faaet Arbeide. Dampbaaden, som
skulde føre ham dertil, gav Signal paa Signal, men
den stakkels Arbeiders Vadscek var indelukket, og Herrerne,
som havde gjort det, vare gaaede for at spise Frokost.
Den unge Herre bagved Skranken gjentog dette med
beundringsværdig Koldblodighed sog sordrev Tiden med
at fløite, medens den stakkels Savoyard, ude af sig
selv af Uro og Angst, gik op og ned i Kontoret med
hastige Skridt og rev sig i det mørklokkede Haar, og !
de skjønne italienske Øine fyldtes med Taarer, idet han «
talte fortvivlede Ord. Og Herrerne spiste stadig Fro-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:37:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livigamle/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free