Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
strikke et Par Vanter. De naaede dog ikke at blive
færdige, inden Freden sluttedes. Louis Napoleon havde
mæglet den til Schweits’s Fordeel. Schweits skulde
beholde Neuchatel (og dette Kanton skulde paa en inder-
ligere Maade end før være en Deel af det schweitsiske ,
Forbaud). Ultrapatrioterne raabte vel endnu paa altfor
store Indrømmelsen til Preussen, men de Rolige og
Kloge i Landet vare enige om, at Forbundsregeringen
havde handlet paa det Viseste og Bedste. Den schweit-
siske Hærkaldtes tilbage fra Grændsen, og Krigsfesterne
ombyttedes med Fredsfester. J Kirkerne sang man
To Deum.
Saaledes begyndte det nye Aar 1857. De schweit-
siske Kantoner gjenoptog deres stille Liv,-deres Jern-
banearbeider, deres kommunale Forbedringer og deres
Smaakjævlerier.
Ved Besøg i Kirker af forskjellige Sekter, ved
Samtale med Personer for eller imod Statskirken har
jeg søgt at dannes mig en bestemt Anskuelse om For-
holdet mellem Statskirken og de frie Kirker samt om
disses Forhold til det religieuse Liv i Folket. Jeg er
derved kommen til den Slutning, at begge Former af
det kirkelige Liv ere nødvendige i en Stat, ifald dette
Liv skal udvikle sig normalt og« til fuld Bevidsthed.
Statskirken, den gamle, fostrende Moder, er den kon-
-servative Magt, som, idet den trofast bevarer de store
Traditioner og gamle Former, dog med liberal Aand
aabner sin Favn for de mange halvt modne, uvisse
eller vankelmodige Sjæle, som vel ville, men endnu
ikke kunne bestemme sig. Den er ikke inkvisitorisk imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
