Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
og ydre. Jeg erfarede, at dets Hjertes bankede og
glødede endnu, om end taust, blødende under Under-
trykkernes Fod! . . . Jeg antog Signor Arduini som
min Lærer; jeg læste med ham Dante, men forlod
fnart denne for Jtaliens nyeste Digtere, Ginsti, saa
ædelt bitter, saa varm for sit Moderland (P0vera Ma-
dkel udraaber han), Nicolini, hvis Sørgefpil ,,Ar-
noldo da Brescja« taler for Samvittighedens Ret
og Krav i et saa hoisindet og- et saa skjønt Sprog;
jeg gjorde Bekjendtskab med det unge Jtaliens Bestræ-
belser for Ungdommens bedre Underviisning, for Tan-
kens Frihed og Livets Forædling, og jeg hørte ædle
Kvinders Navne nævnes blandt Fædrelandsvennerne.
Tillige læste jeg Valdensernes Historie. For første
Gang erfarede jeg ogsaa nu, at denne lille, heltemodige
Flok af den ældste Kirke efter Aarhundreders Forføl-
gelfer og fornyet Kamp for sin Tro og sin Frihed nu
for faa Aar siden havde vundet denne Frihed og levede
lykkelig i Piemonts Dale, beskyttet af Piemonts Konge,
og endelig af Landets Love erkjendt som en Deel af
dets frie Folk og deelagtig i dets Rettigheder. Jeg
havde i min Ungdom læst om de blodige Forfølgelser
imod Valdenserne —- disse første Protestanter imod
den romerske Kirke ——— jeg troede dem for længe siden
fordrevne, forsvundne fra Jorden, og see, de levede,
de blomstrede paany, nu som aldrig tidligere, og det
ganske nær ved mig! Det lille ,,Lys, som skinneri
Mørket« — Valdensernes Devise og Sindbillede —-
var nu kommet ud af Mørket og straalede som en
Morgenstjerne paa Jtaliens Himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
