Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
vins slinthaarde Dialeltik og hans Modsigelser i denne
urimelige Lære, blev jeg træt og melankolsk, gik ud og
aandede den milde, friske Foraarsluft og Guds God-
hed i den. Til hvilke uhyggelige Urimeligheder fø-
rer ikke den blinde Dyrkelse as Bibelens Bogstavl
»Bogstavet slaaer ihjel, men Aanden levendegjør,«
har Herren sagt.
Calvins Breve, uylig udgivne af den unge Profes-
sor J. Bonnet, ere imidlertid uundværlige til ret at
forstaae hans Karakteer. Til en vis Grad have de
forsonet mig med ham. Man seer i dem en Aand,
virkelig besjælet af en eneste Tanke og eet Maal —-
Guds LEreIlJ Dette giver ham samme rolige, sikkre
Holdning for Konger og Dronninger, som for den Rin-
geste af Folket. Hos dem Alle erkjendes der kun
een Værdighed, nemlig at de ere værdige at tjene Guds
Sag, hvilken for Calvin er det Samme som Refor-
mationens Fremgang. Alle tiltales og formanes der-
efter. Prindsen af Condei revses alvorlig, fordi »han
gjør sig behagelig for Damerne, derved gjør sig latter-
lig, og som Følge deraf skader Guds Interesser.« Den
ædle og fromme Hertuginde Renese as Ferrara faaer
at høre, at hun »nu· maa lide for den Forsagthed i
Guds Tjeneste, som hun viste i sin Ungdom.« J den
ulykkelige Servets blodige Dom er Calvin aabenbart
3) Et Beviis derpaa er ogsaa Calvins udtrykkelige Forbud
imod at reise ham noget Monnmeut eller blot at lægge en
Gravsteen paa hans Grav. Man kjender ikke mere i Geneve
den Plads, hvor hans Støv jordedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
