Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Eiendom næsten udtørrede, men jeg mærker Uddunst-
ningen af dem —i Atmosfæren, i Familiens Liv, i hvil-
ken mit eget Liv havde sit stille Løb. Den tilfredse
Fromhed, Kjærligheden, den tause Virksomhed, det
indre Liv, der hersker der ligesom en blomstrende Vaar
og forener alle dens Medlemmer, de gamle, gode For-
ældre, de unge Døttre, som ere Øine for den halv-
blinde Moder og Hænder sor den gamle Fader, hvis
Hænder ere lammede as Gigt, Husets eneste Tjeneste-
pige, der paa engang er saa venlig og saa duelig,
Bedetimerne Morgen og Aften, som samle Alle, de
muntre Maaltider Alt var godt!
« Hvor godt gjorde det mig ikke at være her, hvor
kjært og venligt var det ikke at lære «at kjende en Familie
saa god og saa lykkelig! Thi endnu havde ingen Sorg,
s ingen Modgang nærmet sig til dette Hjem. De Gamles
Skrøbeligheder mærkedes ikke som Sorger, de bar dem
saa tilfredse. Den gamle Pastor Conlin er en Kristen
as Ydre, Liv og Gemyt; De korte Vedetimer, som
han holder Morgen og Aften, ere ægte Perler i deres
Slags. En Perle himmelsk Dug befrugter hver en!
—- Jeg levede her omtrent en Maaned; hvor fredelig
gik Dagene! Veiret var mildt, jeg saae Træerne springe
ud, saae de høie Balnoddetræer lidt ester lidt aabne deres
rodbrune, ligesom efter Vintersovnen halvvaagne Løv-
klaser, hørte Nattergalens Sang i de skyggefulde
Shringhækkers under de blomstrende Frugttræer.· Hver
Dag sad jeg en Tid i Lunden paa en Hoi i den lille
Park, og næsten altid indsandt Nattergalen sig da,
satte sig paa en Kvist, stundom heeltlthr ved mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
