Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
saa følte jeg mig som en Dødsdømt med Strikken om
Halsen, hvem man gjør opmærksom paa »den skjønne
Udsigt« . . . Men jeg sagde Intet, og paa Louises
muntre Opfordring tog jeg smaa Jisstykker og lod dem
smelte i Munden.· Dette og min unge Venindes straa-
lende Blikke opfriskede mig. Solen skinnede varmt og
Jsen smeltedez den sidste Deel af Veien gled og pla-
stede« man i formelig Sjapiis. Hvor jeg var henrykt,
da jeg atter havde fast Fod paa Jorden og saae Louise
velbeholden der. Jeg plukkede og kyssede en lille rød
Blomst, der stod ved Jiskanten som en venlig Vel-
komsthilsen.
Men Glæden var kort. For at komme tils,,le- Ulm—
peaud«, den eneste Vei, som findes paa denne Side
ned til Chamounix, maa man klattre langsmed lodrette
Klippevægge, uden Noget at holde sig ved undtagen et
Re»b, der ved Jerunagler er befæstet i Klippevæggen
som en Ledesnor. Man gaaer paa en smal Gangsti,
huggen i Bjerget, imellem tvende lodrette Klippevægge,
den ene over, den anden under sig. Flere hundrede
Fod nedenfor den sidste er Jishavet med dets Svælg
Et Øiebliks Svimmelhed ——— og Alt vilde være forbi!
— Guiderne begynde nu at opfordre «os til at skynde
os, »thi ofte nedstyrte Stene fra Klipperne deroppe.«
Jeg skner op og seer da hænge over vore Hoveder
Masser af Stene, der synes lige færdige til at·falde.
—— Men hvorledes kan man skynde sig her, hvor man
maa tage Vare paa hvert Trin og holde sig fast ved
Rebet? Og nu ophører ogsaa dette, og foran mig
gaaer Gangstien brat op efter. Jeg har kun Guidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
