Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
uklar Sjæl gav sig Luft: »Q Du, i tause Nætter,
i urolige Dage mig sortærende Lue, hvad vil Du mig?
Der gives Øieblikke, da Du lyser, Evigheder, da Du
knn brænder og plager mig?« Nu er jeg bleven gam-
mel, og Luen føles i Sjælen ligesom tidligere, men
den brænder og plager ikke mere. Gud tændte den;
Han har næret den og ladet den blive til "et mildt,
ledende Lys sor mig, et Øie for hans Sol. Min
Uro har han forvandlet til Ro. Jeg har takket Gud
for Livets Gave.
J Lh as det sredeligeHjem, som er en as Schweitser-
jordens skjønneste Blomster, vil jeg kaste et sidste
Blik over Forbundsstaten og spørge: »Hvad Frugt
bærer dens Frihedstræ?« At Forbundssolket, uagtet
dets Spaltning i assondrede Smaastater med forskjel-
lige Love, Tungemaal, Religionsbekjendelser, Sæder
og Skikke, alligevel føler sig som Brødre med et sæl-
4les Fædreland og en fælles Frihed, og at det i dette
Fædreland og denne Frihed seer sin dyrebareste Eien-
dom og vil værne om dem med Liv og Blod, derom
vidner den sidste almindelige Reisning ved den truende
Krig med Preussen afvigte Vinter. At Kantonerne i
Fredstid skjændes med hinanden, er ikke desmindre
Hverdagsbrug, ligesom imellem ikke rigtig gode Sød-
skende i et Hjem. Og stundom er der af Kjævleriet
blevet blodig Tvist, saaledes som i »Sonderbun·dets«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
