Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
let om en italiensk Forbnndsstat af Stater, som de af
Naturen og Historien ere blevne bestemte er), adskiller
sig fra ham i andre Spørgsmaal. Skjøndt den ka-
tholske Kirke oprigtig hengiven, vil han ikke have Pa-
ven til det nye Jtaliens Præsident og lægger en ude-
lukkende Vægt paa Jtaliens Uafhængighed as fremmede
Magter som Betingelse sor, at det kan opnaae indre
«Selvstæ»ndighed. Nye Arbeider af Gioberti og as
Balbo, der alle begjærlig modtoges af Jtaliens Al-
meenhed, udviklede Begges Synspunkter. Den Før-
stes var Præstens, den Sidstes Lægmaudens. Men
de vare Begge lige oprigtige Elskere as Jtaliens Fri-
hed og frie Udvikling. Skjøndt romersk Geistlig (oSa—
oekdote«) vendte Gioberti sig imod Jesuiterne.
En stor literair Bevægelse opstod iden nordlige
Halvdeel as Jtalien og fremkaldte en Literatur, som
jeg vilde kalde den politiskkpatriotiske Denne kunde
siges at være begyndt med Piemonteseren Alsieri, som
! i sine Tragedier udtalte det høisindede Had, hans mæg-
tige Aand nærede til al Undertrykkelse; navnlig den
udenlandske, og den Kjærlighed, han havde til Repu-
blikens Dyder. Samtidig med Alfieri — d. v. s.
ved Slutningenaf forrige og Begyndelsen as nærvæ-
rende Aarhundrede — skrev Botla (ligelesdes Piemonteser)
P) Disse Stater ere ifølge Gioberti: »Magna Grecia«—
eller ·det neapolitanske Rige, »Latien« eller Rom, »Etrurien«
eller Toskana, »Ligurien« eller Piemont, »Jnsubrien« eller
Lombardiet. Mindre Stater og Fyrstendømmer i Jtalien skulde
samles eller inkorporeres i disse sem store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
