Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
radiset’l«), ere Mindesmcerker om den Tid, da Florents’s
Signoria udøvede sin Indflydelse ikke blot paa Statens, men
ogsaa paa Kunstens Gebeet. »Paa denne Tid,« siger
Macchiavelli, »var vor By i en Tilstand af Blomstring
og Lykke som aldrig før. Den var rig paa Folk,
Skatter og Ære; den havde tredivetusinde vaabenfore
Borgere, hvortil endnu kom halvfjerdsindstyvetusinde
fra Landet. Hele Toskanas Befolkning adlod den deels
som Undersaatter, deels som Forbundne; og ihvorvel
Mistro og Had herskede imellem Adel og Folk, havde
dette ingen onde Følger, men Alle levede enige og i
Fred.«
Men denne Fred varede ikke længe. Adel og
Folk, Guelfer og Ghibelliner, »Hvide og Sorte,«
brød den ved Stridigheder, som blev til en blodig
Krig; private Familietviftigheder bragte Krigen ind
paa Stadens Omraade og man sloges paa Liv og
Død paa Florents’s Gader fra Deeennium til Denn-
niumz og saaledes sank den slorentinske Republik efter
et Par Aarhundreders Blomstring, efterat Handelens
Fyrster, Medicceerne, havde bragt den til dens høieste
Fuldkommenhed, men tillige forberedt dens Fald. Flo-
rents fik siden fremmede Fyrster og blev tilligemed
Toskana en Boldt for fremmede Herskeres Villie.
Dens republikanske Frihed blev bunden under en ene-
dle) Men et Paradiis ti la Buonarotti —— som var mere den
gamle end den nye Pagts Mand —, hvor det kæmpende Is-
raels Tog og Slag fremstilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
