Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Den førte vel Aanden tilbage i det religieuse og mo-
ralske Bevidstheds Dyb, men saae ikke hele dets Ind-
hold, og — seer det ikke endnu den Dag idag. Sit
herlige Princip om den frie Gransknings Ret paa
Grund af Menneskets Evne til at fatte Sandheden og
paa Grund af den hellige Aands oplysende Virksom-
hed hos ethvert redelig søgende Menneske forblev den
ikke tro. Maaskee kunde den ikke blive det i den fri-
givne Menneskeslægts Lommelaar — man tilgive mig
dette Udtryk! Flere Begivenheder i Reformationens
første Tider synes at bevise det. Menneskene vare saa
længe gaaede i Kirkens Ledebaand; de havde endnu
ikke lært at vandre selvstændig i Frelserens Fodspor,
veiledte af Evangeliets Lys. Den imod Rom prote-
Svar: Den er overalt, hvor Guds Ord forkyndes og
Hans Naademidler (Sakramenter) uddeles; og Enhver, som
er virkelig omvendt fra Synden til den levende Gud, til hvil-
ket Troessamfund af Kristenheden han end monne høre, er et
Medlem af denne Kirke, et Medlem af de Helliges Samfund,
saaledes som den apostoliske Troesbekjendelse nærmere bestem-
mer Betydningen as Ordene: en hellig, almindelig Kirke.
Den første Sætning har jeg taget af den endnu alminde-
lig i Jtalien brugelige Katekismus for Børnene og Ungdom-
men. Den sidste har jeg taget as en Slags protestantisk Kate-
kismns, hvis Navn «jeg nu ikke mindes; men den evangeliske
Kirkes Medlemmer ville ikke fornægte dens Grundsætning som
deres egen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
