Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Senatet (Paven udnævner selv disses Medlemmer)
eller Pressen. Tanken er under Dykkerklokke saavel i
Rotn som i Neapel. Roms eneste Blad er paveligt,
og udenlandske Blades Jndforsel er underkastet streng
KontroL Jkke engang det saa kristelig liberale Tids-
skrift »Revue Chketjenn—e« har jeg ved noget Middel
kunnet faae hertil fra Paris. Iøvrigt er det ikke mig,
som kan eller vil bedømme den pavelige Forvaltning
as Kirkestaten; men hvad jeg har seet af Folkets Til-
stand, lader mig troe paa den samvittighedsfulde og i
det Hele paveligsindede Grev Cesare Balbos Ord i
hans sommario della Stokia d’ltalia (Pag. 452):
»Rom og Modena, der daarlig gjenoprettedes Aar
1814, ere lige siden med hvert Aar blevne værre re-
gerede. Slet Politi og Forfølgelfer have været fælles
for begge Staterz— eiendommelig for den pavelige er
Uorden i Finantserne, udenlandske Vaaben, geistlig Be-
styrelse i de mest verdslige Anliggender, et Forhold,
hvori den kirkelige Regering taber Mest as sin Vær-
dighed.« —
»Enhver, som betragter og sammenligner Tilstan-
den i de forskjellige italienske Stater, maa klarlig ind-
see, at ifald nogen virkelig Forbedring kan skee, nogen
stor Jmpuls kan komme for Jtaliens Fremgang (pko—
gresso), saa maa den komme fra Piemont. De
» Saadanne Klostre burde reformeres og bringes til nærmere
Lighed med Philippinernes, Urfulinernes (hvor Nonnerne vel
have Clausur, men beskjæftige sig med Børneopdragelsen) og
Karmeliternes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
