Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
mig saaledes, at jeg besluttede at komme igjen dertil en
Dag fra Neapel, naar jeg var mindre træt og havde
tere og hedere, alt eftersom man nærmede sig Bredden3 alle-
rede faldt kalkagtige og andre Stene, der vare ganske forte»
og halvt pulveriserede af Jldens Heftighed, ued omkring dem,
allerede syntes Havet at træde tilbage og Strandbredden at
blive utilgjeengelig ved de store Steenblokke og Klippeftykker.
hvormed den var bedækket, da min Farbroder efter nogle Øie-
blikkes Uvished siger til sin Styrmand, som raadede ham til
at spge aaben So: »Lykken staaer den Modige bi; vend hen
ad Pomponianus til.«
Pomponianus var ved Stabicr paa etSted, som var adskilt
derfra ved en af de smaa Bugter, som Havet danner, paa
disse Kyster, hvilke bugte sig frem og tilbage. Han havde ved
Synet af Faren, som endnu var fjern, men syntes stadig at
komme nærmere, ladet alle sine Mobler Lade paa Fart-eier og
ventede kun paa en mindre ugunstig Vind for at fjerne sig-
Min Farbroder, for hvem denne Vind havde været gunstig,
nærmer sig ham, finder ham rystende-, omfavner, trøster, op-
muntrer ham, og for ved sin egen Tryghed at tilintetgjøre sin
Bens Frygt, lader han sig bære til Badet. Da han har hadet
sig, sætter han sig tilbords og spiser til Aften med hele fin
vante Munterhed eller (hvad der ikke er mindre stort) med
fuldstændigt Udseende deraf. Imidlertid saae man fra flere
Steder af Bjerget Befuv store Flammer og Luer, hvis Skin
endnu mere forogedes af Mørket For at berolige dem, som
fulgte ham, sagde min Farbroder, at hvad de faae brænde, var
Landsbyen som de forskrækkede Bonder havde forladt, og som
vare blevne et»Rov for Luernr. Derpaa lagde han sig ned og
sov en dbeovm og da han var en kraftig og korpulentMand,
hvrte man fra Forværelset, hvorledes han snorkede. Men om-
sider begyndte Gaarden, gjennem hvilken man kom til hans
Værelse, at fyldes saa stærkt med Aske. at han, naar han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
