Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
nante , dragende gjennem Sandorkenen langemed en
lille uhyggelig Sø , hvis grundede Vand mudredes
af en opstaaende heftig Vind. Det var mindre hygge-
ligt, iscer da Vinden drev Sandet i Hvirvler og jeg
ikke kunde see Spor af nogen Vei. Men min hader-
lige Rossinante syntes at kjende Veien og stræbte
uden Vaklen, ihvorvel i god Mag, fremad imod nogle
høie "Sandbakker, hvor et Tog af Kameler kom mig
imøde. Da jeg kom paa Høien, indhentedes jeg as
Kavassen Abhul, Hovedmanden for Eskorten og en
Tyrk med et udmærket godt, redeligt, tillidvakkende Ud–
seende og Væsen. Han passede herefter paa, at Sel-
skabet blev nogenledes sammen.
Vi red over Sharons Slette, hvoraf nogle Dele
vare dyrkede, og hvor der hist og her faaes nogle
smaa Landsbyen hvor Palmer hævede sig over kuppel-
»tagede, graae Steenhuse. Store Hjorde af Geder og
Faar blev vogtede as Hyrder paa Sletten paa begge
Sider as Veien. Judceas mørkeblaae Vjergkjcede hee-
vede sig stadig foran os, men først den paafølgende
Dag skulde vi betrcede dens Passe og Steenorkener
Veien over Sletten var fast og god, skjøndt egenlig
ikke nogen Vei. Turbanklcedte Skikkelser tilhest, ·tilsods,
paa Kameler, ene eller i smaa Skarer, mødte os ofte
og hilsede os stundom venlig. Dagen var herlig, og hele
denne Dagreise vilde have stjcenket mig den største
Fornøielse, dersom jeg blot havde følt mig mere sikker
i min Ridekunst og paa min Rossinantr. Men denne
var sandsynligviis en gammel Rytterheft, og naar Ka-
vadserne red forbi den, raslende smed deres Gevarer,’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
