Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
og stadfæstede en Tro, som- han ansaae for at være
virksom til dets Vel samt til -Rigets Bestaan —-
nemlig Troen paa de Dødes vedvarende Liv og paa
deres belonnende eller straffende Indflydelse paa deres
Efterkommere. Og i Ly af denne Tro have Ki-
nas Millioner fremdeles levet deres anonytne Liv,
offrende i de Templer, som ereblevne reiste for deres
store Keisere, eller tilbedende i »Forfædrenes Salk’
under tro Opfyldelse af de Pligter, som disse have
foreskrevet. ’
Ærefrygt for Forældrene staaer høit blandt disse
Pligter og kan siges at være Kinesernes Nationaldyd.
Til deres Dyder hører ogsaa Ærefrygt for Viisdom
og for Øvrighed, og det Samfundssind, som har
givet Anledning til det kinesiske Ordsprog: »Naar
en Mand ikke arbeider og en Kvinde ikke spinder,
Moral, Veltalenhed, Administration, samt opfordrer dem til
de gamle Sæders Studium og Jndskjærpelse. Til sin Di-
scipel Tseu-seu betroer han sin Bog om Ærefrvgt for, For-
ældrene (Jaoking), som efter hans Mening indeholdt Grund-
læren for Samfundets Lykke og Rigets Bestaaen. Da han
følte sig døende, klagede han: »Det saftlose Træ er fortorretl
—- — Den sunde Lærdom var forsvunden og forglemt, jeg
sorsogte paa at gjenoplive dens Magt. Det har ikke kunnet
lykkes mig. Vil der findes Nogen efter min Død, der vil
underkaste sig saa frugteslos en Møie?« . . .
Med dette smertefulde Spørgsmaal forlod den kinesiske
Vise det jordiske Liv i sit 63de Aar, ni Aar før Sokrates’s
og 479 Aar før Kristi Fødsel. -
· As: stokia Universale af Ces. Canti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
