Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Det var sidste Torsdag, Dagen før Langsre-
dag. Jeg vilde tilbringe Eftermiddagen i Gethsemane,
og efter langvarig Banken aabnedes Haveporten for
mig af Pater Antonio, som just ikke syntes at være i
det bedste Humeur. Næsten samtidig kom Missionens
unge Læge, Dr. Atkinson (en Mand med et fiint, al-
vorligt og mere end almindelig indtagende Væsen) samt
hans unge Frue. Vi satte os i det lille Lysthus,
der var bedækket as Passionsplanter, og Dr. AtkiUfOU
læste høit af sit medtagne nye Testamente Fortællingen
om Ich Kamp iGethsemane. Efter nogle Betragtnin-
ger over- de ydreOmstændigheder derved yttrede jeg, atjeg
ikke kunde tænke mig den indre Angst, Fortællingen
omtaler, som alene foraarsaget ved Forudfolelsen eller
ved Jesu Bevidsthed om den grusomme Behandling og Død,
han gik imøde, men snarere as den langt større Lidelse,
i hvilken han skulde indgaae, og som allerede maatte
have begyndt —- Formørke·lsen af hans Gudsbevidst-
hed. Thi dette er den høieste Lidelse paa Ivrdenp at
føle sig forladt af Gud; at tvivle om Guds Kjærlig-
hed og vor egen Troes Sandhed. Men den forhøiede
jordiske Smerte, Dødens Skygge, har ikke sjeldent denne
Magt over de ædlesie, sineste Naturen Netop deres
dybe FBlLlfeaabner Livets dybeste Helvede for dem.
Hvor mange Stemmer hæve sig ikke i Historiens for-
skjellige Perioder og vidne derom. Den dydigste af
Roms Republikanere, han, som til sit Ideal offrede
sine Sønner, sin Velgjører, hørtes at udraabe i sin
sidste Time: »Dyd, Du er kun et Navn t« Raaben
»Min Gud, hvi haver Du forladt mig ?«« lyder ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
