Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
paa det første Blad afs Menneskeslægtens Drama see
. vi ham hviskende i Kvindens Ore og hende lyttende
til hans Jndskydelser.
»Jeg troer ikke, mine Venner, at i det, der fristede
vor Stammemoder, Alt var af det Onde. Hun læng-
tes, som Skriften siger, efter Forstand, efter høiere
Lys og Kundskab. Det kan ikke være ondt. Men at
hun søgte at vinde Kundskaber fra en ureen Kilde og ved
utilladelige Midler, det var-af det Onde, det var hen-
des Feil og hendes Fald Slangen er Egenkjcerlig-
hedens Symbol. Egenkjaerligheden er den oprindelige
Frister, der drager Mennesket fra Gud. Den Deel
af Menneskeheden, hos hvilken Følelserne ere mest le-
vende, er naturligviis den mest tilgjængelige for alle
Indtryk. Det er en Naturlov, og det er som Følge
af denne Lov, at Kvinden, den Første i Syndefaldet,
ogsaa skulde blive den Første til at berede Frelfen.
Hun, hvis Øren lyttede til den onde Aands Ind-
skydelser, skulde ved megen Sorg, megen Lidelse olive
Redskab for den gode Aand. Vi see dette fremstillet i
de to Kvinder, der kunne kaldes Mødre sor de tvende
store Verdensaldre iIordens Historie: Eva og Maria.
Begge fremstilles i dyb Samtale med aandelige Mag-
ter, men af modsat Art. Den Første lytter til Djæve-
len, den Anden til Gud.
»Lad os kaste et Blik paa de Kvinder, der i den
bibelske Historie omtales imellem de tvende ’Nysncevnte,
og see, om vi hos dem kunne blive Judslydelsen af
de Magter vaer, som kæmpe i vor Slægts Historie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
