Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
med Gebærder og Udraabene: »Makhabbahl« (Fred
være med Eder!) osabaohelchekta (Goddag!) og
dBuon gisomol« De Fleste sad i Skyggen as Port-
hvælvingen, leirede omkring en Ild, og syntes at nyde
Arabernes høieste Lyksalighed, en magelig Hvile, me-
dens der fortælles Sagn eller Eventyr og de ryge
deres Tschibuks. Den frie, rummelige, af Borgmuren
omgivne Plads benyttedes til deres Heste. Hele Egnen
omkring Dammene —- der udmærker sig ved en Mængde
lave Bakker —- er skovløs, men faae ud til at bestaae
af god, frugtbar Jord. Nogle Steder vare. ogsaa dyr-
kede. Hvor rigt kunde dette Land ikke blive; under
en god Regeringl
Tilbageveien til Artas ved den synkende Sols
Skin og paa de jevnt skraanende, gode Fodstier var
mig særdeles behagelig. Stridsraabene hørtes ikkesmere,
men vi saae stadig til Kamp udrustede Mænd ile syd-
paa gjennem Dalen. Min Ledsagers lille Datter,—en
livlig, femaarig Pige med smukke, ildfulde Øine-, havde
sluttet sig til os. Næsten alle arabiske Børn have no-
get Vildt og Frygtsomt lige overfor Fremmede i enke-
pæisk Dragt. Denne lille Pige var ogsaa ·i Begyn-
delsen som en vild Fugl imod mig. Men da jeg først
havde faaet hesde fat og havde holdt hende ganske tæt-
sluttet i min Favn i nogle Minuter, blev- hun ligesom
tam og kom af og til listende hen til mig, idet hun
saae paa mig med sine varme, ildfulde Øine og kaldte
mig: »0mmi« (Moder). Det glædede mig.
Ved Solens Nedgang var jeg atter i mit Hjem
ved Artas Dal; Til seent ud paa- Aftenen faaes Arak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
