Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
eneste, simpel, almindelig og sor alle Mennesker ·fattelig
Idee — som dog ikke er hans —- deri ligger hans
Storhed, hans Mesterskab og Nøglen til hans Frem-
skridt hos Folk, der vare i Vilderede med deres gamle
Gudelære, indbyrdes uenige, trætte af Fleerguderiet og
den evige Splid. Muhammeds Lære: »Der er een
Gud, og Muhammed er hans Proset« tilbød dem en
ordnende Eenhed. De, som ikke overtydedes as hans
Ord, blev betvungne as hans Sværd; og dem, han
havde betvunget, gav han Orden og Ro ved Love,
som deels sorligede sig med Østerlændernes, for ham
selv saa kjære Skjodesyndek, deels bekeemseede visse
Skikke og Sæder, der vare skadelige sor de øster-
landske Folk. Han haandhaevdede Dyder, der alle-
rede vare kjendte og ærede as dem; han begunstigede
slere af deres ikke roesværdige Lidenskaber , saasom
Had og Grusomhed imod Fjender3 men det høieste
Motiv sor alle Handlinger skulde være blind Lydighed
imod Guds Villie, der var kundgjort af Muhammed.
Evige Belønninger eller evige Straffe vilde følge deraf.
At døe i Kamp sor Proseten og hans Rige var den
høieste Lykke. Paradisets Vellyst og »Houris« ventede
den rettroende Tappre. .
Med denne Lære og dens Løfter inspirerede Mu-
Lhammed sit eget og flere tilgraendsende Folk. Men over
de Folk, som allerede besad en høiere Aabenbaring og
kjendte en høiere Eenhed, formaaede hans Lære Lidet
eller Intet. Indiens Vramaner og Buddhaister for-
agtede hans tomme Gudsbegreb, hans ufuldkomne Sæde-
lov. Navnlig kjendte de Sidste noget Bedre. Og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
