Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15
Hænderne laa foldede i Skjødet, Hovedet havde
sænket sig ned imod Brystet, Blikket var fæstet
mod Jorden, og kun Munden fortrak sig af og til,
som om der var noget, der trykkede ham. Ma-
trona tav.
— Matrona! siger Semjon til hende; — Er Du
da rent gudsforladt?
A ed at høre disse Ord saa’ Matrona endnu
engang paa den fremmede, og med ét var Vreden
gaaet over. Hun gik hen til Ovnen efter Aftens-
maden. fyldte en Skaal med Kvass, og efter endnu
at have bragt Kniv og Skeer lagde hun det sidste
Stykke Brød frem paa Bordet.
— Naa, spis saa, sagde hun.
— Sæt Du Dig her i Hjørnet, Kammerat!
sagde Semjon, idet han rejste sig op og gjorde
Plads for den fremmede. Derpaa skar han Brø-
det i smaa Stykker, kom det i Skaalen, og de gav
sig saa til at spise.
Matrona sad imens for Enden af Bordet med
Haanden under Kinden og saa’ paa den fremmede.
Hun havde ondt af ham og følte Medlidenhed
med ham. Den fremmede levede pludselig op;
han fortrak nu ikke længer Munden, saa’ op paa
Matrona og smilede.
Da de havde spist, tog Matrona af Bordet og
spurgte imens den fremmede:
— Hvor er Du saa fra?
— Ikke her fra Egnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
