Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
— Men hvordan gik det da til, at Du sad der
ved Vejen?
— Det kan jeg ikke sige.
— Hvem har da plyndret Dig?
— Det er Gud, som har straffet mig.
— Og Du laa der nøgen og uden noget
som helst?
— Ja, jeg laa der nøgen og stivnet af Kulde.
Da kom Semjon forbi og saa’ mig; det gjorde ham
ondt for mig; han tog Kappen af, lod mig trække
i den og sagde, jeg skulde gaa med ham hjem.
Her har Du nu givet mig baade Mad og Drikke og
vist mig Deltagelse. Gud lønne jer for det.
Matrona rejste sig og gik hen til Vinduet, hvor
hun havde lagt Mandens gamle Skjorte, som hun
sad og lappede, da de kom. Hun tog den og gav
den til den fremmede. Der kom ved samme Lej-
lighed et Par gamle Lærredsbenklæder for Dagen,
som hun ligeledes gav ham.
— Dér, sagde hun: — Jeg ser. Du har ikke
engang Skjorte paa Kroppen. Klæd Dig paa, og
læg Dig saa, hvor Du vil, paa Bænken eller
paa Ovnen.
Den fremmede tog Kappen af, trak Skjorten
paa og lagde sig paa Bænken. Matrona tog Kap-
pen, slukkede Lyset og lagde sig ved Siden af
Manden. Hun trak et Stykke af Kappen over sig,
men laa længe uden at kunne falde i Søvn. Hun
kunde stadig ikke faa den fremmede ud af sine
Tanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
