Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Naar hun mindes, at han har spist det sidste
Stykke Brød de havde, og at der i Morgen ikke
vil være Føde i Huset, bliver hun saa trist, saa
trist til Mode; men naar hun saa mindes, hvorledes
han smilede til hende, hopper Hjærtet i Livet paa
hende af Glæde.
Matrona laa endnu længe uden at kunne falde
i Søvn. Hun mærker, at Semjon heller ikke sover,
men ligger og trækker Kappen til sig.
— Semjon!
— Hvad vil Du?
Vi har spist det sidste Stykke Brød, vi havde,
har endnu ikke lagt Dejg. Jeg véd ikke
hvad vi skal gjøre i Morgen. Synes Du ikke jeg
skulde gaa ind til Malanja og bede hende laane
os lidt . . .
- Hvis Gud lader os leve, faar vi vel nok
det, vi behøver.
Matrona laa lidt uden at sige noget.
- Han ser alligevel ud til at være et godt
Menneske. Men hvorfor siger han ikke, hvem han er?
begyndte hun paa ny.
— Han kan vel ikke.
— Semjon!
— Ja! •
— Vi giver andre; hvorfor er der saa ingen,
der giver os noget?
Semjon vidste ikke. hvad han skulde svare og
sagde kun: — Nu har vi snakket nok. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
