Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sluk Ilden, før den griber om sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
65
Brandsaar. Man havde nu kjørt ham hen til den
Ældstes Hus, som laa i den Del af Landsbyen, der
ikke var truet af Ilden.
Da Ivan naaede Stedet og traadte ind til
Faderen, var der ingen andre hjemme end den
gamle Bedstemoder og Børnene, som laa oppe paa
Ovnen, Alle de andre var nede ved Brandstedet.
Den gamle Stscherbakov laa stivt henstrakt paa
Bænken med et brændende Vokslys i Haanden og
skævede hen til Døren. Ved Sønnens Indtrædelse
kom han i Bevægelse. Bedstemoderen nærmede
sig til ham og sagde, at nu var Sønnen der. Den
gamle forlangte, at han skulde komme nærmere,
og da Ivan stod ved hans Leje, sagde han:
— Naa, Ivan, hvad sagde jeg? Hvem har
saa stukket Ild paa Landsbyen?
— Det er ham, Fa’r, sagde Ivan: — ham.
Jeg greb ham i det. Jeg saa’ selv, hvordan han
stak en Visk brændende Halm op under Taget.
Jeg skulde bare have taget Visken og traadt
den ud, saa havde det hele været forbi med det
samme.
— I v a n ! s a g d e d e n g a m l e : — J e g d ø r n u o g
Du skal selv dø engang. Hvis er saa Skylden ?
Ivan stirrede tavs paa Faderen ude af Stand
til at faa et Ord over sine Læber.
— I den Almægtiges Navn spørger jeg Dig:
hvis er Skylden ? Hvad sagde jeg!
Først nu kom Ivan til sig selv igjen og med
ét var det hele ham klart. Han trak Vejret tungt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
