Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sluk Ilden, før den griber om sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
66
— Det er min Skyld, Fa’r, min Skyld! sagde
han og med Øjnene fulde af Taarer faldt han paa
Knæ for Faderen og vedblev: — Tilgiv mig, Fa’r!
Jeg har syndet haardt imod Dig og imod Gud.
Rystende paa Hænderne flyttede den gamle
Lyset over i den venstre Haand og vilde slaa Kors
for Panden med den højre; men han naaede ikke
saa vidt og Haanden sank afmægtig ned paa Brystet,
— Herren være lovet! Herren være lovet!
sagde han, idet han paa ny skævede til Sønnen.
Ivan! Ivan! sagde han efter en lille Pavse.
— Hvad er det, Fa’r?
— Hvad er der nu tilbage at gjøre?
Ivan græd stadig.
— Jeg véd det ikke, Fa’r, sagde han: — Jeg
véd slet ikke, hvad jeg skal tage mig til, Fa’r!
Den gamle lukkede Øjnene og laa en Stund
som om han søgte at komme til Kræfter. De ind-
faldne Læber vare i stadig Bevægelse. Lidt efter
aabnede han paa ny Øjnene og sagde:
— Det gaar nok. Naar I blot bestandig har
Gud for Øje, saa gaar det nok.
Den gamle tav igjen. Paa én Gang for der et
Smil over hans Ansigt og han sagde:
— Lad mig se, Ivan, at Du ikke siger til nogen, .
hvem det var, som stak Ild paa Huset. Dæk over
Næstens Synd, og Gud vil tilgive Dig dobbelt.
Med disse Ord tog den gamle om Lyset med
begge Hænder og foldede dem over Brystet. Der-
paa drog han et Suk og sov hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
