Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
155
idet man møder dem eller gaar forbi dem, søge de
først at opfange éns Blik. hvorpaa de saa over-
ensstemmende med det Indtryk de herved faar af
én beder én om noget eller ikke. Jeg kjender en
saadan gammel Tigger af adelig Herkomst. Han har
en langsom dukkende Gang, og idet man kommer
forbi ham, synker han lidt i det ene Knæ og lader
som han hilser paa én. Hvis man bliver staaende
tager han til Kaskjetten med Kokarden, hilser og
beder om et Par Kopek: i modsat Fald gaar han
videre, idet han synker i det andet Knæ og giver
det Udseende af, at det nu en Gang er hans
Maade at gaa paa. Dette er en ægte Moskov’er
Tigger af Faget. I Begyndelsen vidste jeg ikke,
hvoraf det kom sig, at Tiggerne i Moskovs Gader
ikke ligefrem bede om Almisse; men skjøndt jeg
snart blev oplyst herom, varede det dog en rum
Tid inden jeg rigtig kunde sætte mig ind i deres
Stilling.
En Dag, da jeg gik paa Gaden, blev jeg Vidne
til, hvorledes en Betjent anholdt en Bonde, som
led af Vattersot og knap havde Klæder paa Krop-
pen. „Hvorfor anholder De ham?“ spurgte jeg
Betjenten. — „Fordi han gaar og tigger,“ lød Svaret.
— „Er det da forbudt?“ — „Naturligvis er det
forbudt.“
Den syge Bonde blev kjørt afsted til Politi-
stationen. Jeg tog en Vogn og fulgte bag efter
for at erfare, om det ogsaa virkelig skulde være
forbudt at bede om Almisse. Det er mig rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
