Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
156
umuligt at forstaa, hvorledes man kan forbyde det
ene Menneske at bede det andet om noget, lige-
som det ogsaa forekommer mig utroligt, at det
netop skulde være forbudt at bede om Almisse i
Moskov, som vrimler af Tiggere.
Jeg ankom til Politistationen, hvortil man
havde bragt Tiggeren. I Værelset, hvor jeg kom
ind, sad der en Mand ved et Bord med Sabel ved
Siden og Pistol i Bæltet. „Hvorfor har man an-
holdt Bonden?“ spurgte jeg. Manden med Sablen
og Pistolen saa’ strængt paa mig. „Hvad angaar
det Dem?“ sagde han i en kort Tone. Under
Følelsen af, at jeg dog alligevel skulde have en
Slags Forklaring tilføjede han imidlertid. „Efter
Øvrighedens Befaling skal den Slags anholdes og
følgelig maa det være saaledes.“ Hermed gik jeg.
I Forstuen, som jeg kom igjennem, saa’ jeg Be-
tjenten, der havde bragt Tiggeren, sidde med et
yderst melankolsk Udtryk i Vindueskarmen og stirre
i en Lommebog, som han holdt foran sig i Haan-
den. „Er det sandt?“ spurgte jeg ham, „at det er
forbudt Tiggerne, at bede om Almisse i Jesu Navn?“
Mine Ord vakte ham af hans Dvale og idet han
rejste sig op, saa’ han et Øjeblik tavs paa mig.
Derpaa antog hans Ansigt et Udtryk, der ikke saa-
meget vidnede om Misfornøjelse, som om at han
paany faldt i Tanker, og idet han satte sig ned
igjen, sagde han: „Øvrigheden befaler det og saa
maa det være,“ hvorpaa han som før, gav sig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
