Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
218
hvilken jeg to Gange i Forbigaaende havde sagt et
Par Ord til ham og paa en Spadseretur været inde
hos en Skomager, som jeg kjendte, for at bede
ham tage Drengen i Lære, En Bonde, som paa
den Tid var i Besøg hos mig, opfordrede ham til
tage ud med sig paa Landet og bo hos ham som
et Lem af Familien; men Drengen afslog det og
en skjøn Dag forsvandt han etter ialt kun at have
opholdt sig hos mig en Uge. Jeg gik nu hen i
„Fæstningen“ for at forhøre mig om ham. Man
sagde mig, at han ganske rigtig havde været der;
men for Øjeblikket var han ikke hjemme, da han
paa den Tid beskjæftigede sig i den zoologiske
Have. hvor han tjente 30 Kopek om Dagen ved at
medvirke i et Optog med en Elefant, som han,
tilligemed nogle andre Drenge trak om med i
Indianer-Kostumer. En anden Gang, da jeg kom
for at spørge efter ham, traf jeg ham heller ikke.
Det var øjensynligt, at han undgik mig. Hvis jeg
dengang havde sat mig nærmere ind i denne Drengs
Liv og i mit eget, vilde jeg have indset, at han
var bleven fordærvet ved at have gjort Bekjendskab
med et fornøjeligt Liv frit for Anstrengelse, at han
simpelt hen var afvænt med at arbejde. I min
Iver for at redde ham og gjøre godt imod ham
havde jeg taget ham hjem til mig, og hvad havde
han saa set derhjemme hos mig? Mine egne Børn,
som ikke blot aldrig havde vidst hvad det var at
gjøre noget for sig selv, men kun af yderste Evne
forstode at give andre noget at bestille, idet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
